Tilmelding fra august til december 2025

Iværksætter­missionen

Et iværksætterforløb for elever i 4. og 5. klasse

En sjov

og lærerig indføring i iværksætteri og økonomisk

bevidsthed, hvor dine elever med bare 100 kroner

på lommen lærer at omsætte en god idé til praksis

01

Hvad er Iværksættermissionen?

Et program for 4.-5. klasser, hvor eleverne på bare 5 dage - sammenhængende eller fordelt over 15-20 lektioner - går fra at blive introduceret til iværksætteri og generelle økonomiske begreber, til at udvikle egen forretningsidé og føre den ud i livet.

02

Hvad får mine elever ud af det?

Foruden en forsmag og begyndende forståelse for købmandskab, får børnene uvurderlige erfaringer med problemløsning, innovation og samarbejde. Og stolthed ved at skabe noget fra næsten ingenting.

03

Hvordan kommer vi med i det?

Der er åbent for tilmelding hele efteråret og det er gratis at deltage. Fonden for Entreprenørskab hjælper med elevernes startkapital, undervisningsmateriale og sparring undervejs. Det er også muligt at hente materialet og tilrettelægge forløbet selv.

Det skal du vide som lærer

Tilmeld din klasse

Du kan tilmelde din klasse hele efteråret fra august til december 2025.

Du kan som lærer selv planlægge hvornår i løbet af efteråret programmet skal afvikles. Iværksættermissionen er tilrettelagt til at kunne køres på 5 dage, men du kan også fordele det over 15-20 lektioner.

Det kræver blot at du tilmelder din klasse, så vi kan overføre startkapital til grupperne. Ved tilmelding modtager I bekræftelsesmail med link til alt undervisningsmaterialet.

Udbetaling af startkapital

Skolen modtager gruppernes startkapital et par dage efter tilmelding.

Det aftales med skolen hvordan beløbet skal overføres og der underskrives en samarbejdsaftale.

Gruppernes startkapital udbetales som et lån til skolen, der betales tilbage, hvis eleverne tjener pengene hjem igen. Hvis pengene tabes, dækker Fonden for Entreprenørskab beløbet. Hvis eleverne får pengene til at vokse, beholder I overskuddet og kun lånet betales tilbage.

Forberedelsestid

Inden I påbegynder programmet skal du som lærer forberede dig.

Programmet er udarbejdet til at understøtte den enkelte lærer bedst muligt og mindske forberedelsesbelastningen, uanset din forudgående erfaring indenfor området.

Lektionsplan og øvrig forberedelse er beskrevet i lærervejledningen, sammen med en kort introduktionsvideo til din rolle som lærer i Iværksættermissionen. Opstår der tvivl, står Fonden for Entreprenørskab til rådighed med yderligere vejledning.

Iværksættermissionen afvikles

Få hjælp til at aktivere lokalmiljøet for en anderledes afslutning på forløbet.

Iværksættermissionens 5 faser afvikles og som afslutning skal grupperne præsentere forretningsideer for hinanden.

Ønsker I at inddrage lokalmiljøet, står vi klar med inspiration og hjælp til en spændende og anderledes afslutning for eleverne. Præsentationen kan ske på skolen, men det kan også være at eleverne kan vise deres ide frem på det lokale bibliotek eller at der er et lokalt erhvervsråd, der har lyst til at deltage.

Missionen fra elevperspektiv

De enkelte faser kan afvikles i et sammenhængende forløb eller fordelt over flere lektioner.

Klar, parat, start

Eleverne bliver introduceret til iværksætteri, købmandskab og grundlæggende økonomiske begreber. Eleverne bliver inddelt i grupper og forberedt på hvad ugen kommer til at bringe.

Få en idé, og så frøet

I grupperne bliver der idegenereret og eleverne udvikler en ide, de vil arbejde med og laver en plan for hvordan den skal føres ud i livet.

Dyrk jeres idé

Eleverne trækker i arbejdstøjet og udvikler den forretningside, de har sat sig for - om det er et fysisk produkt, en butik, en service eller noget helt fjerde.

Lad virksomheden blomstre

Eleverne lærer at pitche deres ide til omverdenen og skærper deres handlekompetencer i mødet med modstand. Hvor længe og hvor meget eleverne arbejder i denne fase, er op til den enkelte lærer.

I gjorde det!

Eleverne præsenterer deres forretningsideer for hinanden - på skolen eller et spændende sted i lokalmiljøet. Iværksættermissionen rundes af med evaluering af hvad vi har lært og eleverne får et diplom for deltagelse.

Iværksættermissionens formål

Iværksættermissionens formål er at bidrage til, at elever fra 4. og 5. klasse får mulighed for at engagere sig lokalt og få undervisning, der involverer innovation, handlekompetence og iværksætteri – med et stærkt fokus på økonomisk forståelse og købmandskab.

“Som matematiklærer er det dejligt at se, at eleverne gennem deres deltagelse i Iværksættermissionen har udviklet faglige kompetencer i matematik, som de kan bruge i virkeligheden.”

Maria Kring Larsen, skolelærer 5. klasse
Friskolen Østerlars

“Iværksættermissionen er et spændende og nyt tiltag. For mig er det vigtigt, at børn og unge får erfaringer med virkelighedsnær læring og afprøver idéer i virkeligheden.”

Anne Bach Nielsen, Pædagogisk konsulent
Næstved Kommune

“Det er sjovt at se en idé vokse - især når vi selv skal få den til at lykkes med rigtige penge.”

Elev
Friskolen Østerlars

Ofte stillede spørgsmål

Hvem henvender programmet sig til?

Iværksættermissionen er målrettet elever i 4. og 5. klasse og kræver ingen særlige forkundskaber. Alle kan være med.

Hvor lang tid tager forløbet?

Forløbet er fleksibelt og kan tilpasses jeres skema. I kan vælge at gennemføre det over fem sammenhængende dage eller fordele det over 15-20 lektioner. Hver fase er overskuelig og nem at gå til.

Hvad lærer eleverne i Iværksættermissionen?

Eleverne får en første smagsprøve på købmandskab og iværksætteri. De opnår erfaring med innovation, problemløsning, økonomisk forståelse og samarbejde – og mærker stoltheden ved at skabe noget fra bunden.

Hvad forventes af mig som lærer?

Du fungerer som facilitator og støtter eleverne i deres idéudvikling og proces. Alt materiale er klar til brug, og du bliver guidet gennem forløbet af både lærervejledninger og vært Sofie Østergaard.

Hvor meget forberedelse kræver det?

Forløbet er plug-and-play. Du finder al nødvendig information i lærervejledningen og kan gå direkte i gang – også selvom du ikke har erfaring med entreprenørskab.

Hvilke fag kan indgå i Iværksættermissionen?

Iværksættermissionen kan både gennemføres som tværfaglige forløb eller integreres i enkelte fag. Undervisningsmaterialet indeholder fagligt indhold fra blandt andet matematik, håndværk og design samt dansk.

Hvordan fungerer startkapitalen?

Hver elev får 100 kr. i startkapital, som udbetales som et lån. Bemærk: Beløbet skal kun tilbagebetales, hvis elevgruppen opnår overskud.

Er der en afslutning på forløbet?

Ja. Vi anbefaler, at forløbet rundes af med en præsentation for lokalsamfundet – f.eks. på biblioteket, rådhuset eller i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Efter forløbet modtager eleverne diplomer som minde og motivation.

Kan vi få hjælp undervejs?

Ja. Fonden for Entreprenørskab tilbyder sparring og hjælper gerne med inspiration eller kontakt til relevante aktører i jeres lokalområde.

Hvordan kan jeg give feedback?

Vi vil meget gerne høre om dine erfaringer. Efter hver fase har du mulighed for at give feedback, dele input og hjælpe os med at videreudvikle og forbedre materialet.

Samarbejde med lokalmiljøet

Fonden for Entreprenørskab tilstræber altid at samarbejde med det lokale erhvervsliv igennem vores programmer.

Med Iværksættermissionen opfordrer vi til at afslutte forløbet med en involvering af lokalmiljøet, fx ved at eleverne udstiller deres forretning på det lokale bibliotek, erhvervsråd eller på rådhuset. Fonden for Entreprenørskab har et stort netværk og hjælper gerne til med inspiration, sparring og kontakter, når I har tilmeldt jer Iværksættermissionen.

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Vi er altid klar til at hjælpe dig, uanset om du har spørgsmål eller skal hjælpes igennem din tilmelding.

Henrik Thøgersen Thise

Henrik@ffefonden.dk31 23 09 96